Dag 9 og 10

Som jeg sluttede med i gaar, var jeg et rart sted. Faktisk var jeg kun lige ude at hente lidt at spise, og saa tilbage. Jeg brugte aftenen paa at ligge paa min seng og lytte til den symfoni af stemmer og sprog der hersker saadan et sted. Jeg havde ingen lyst til at vaere med andre i byen at spise. Jeg synes jeg er lidt maet af mennesker.

Dag 10
Koelig morgen, overskyet og let vind. Supergod morgen at gaa i. I dag har det bare rykket. Dagens etape (jf. min parleur) gik fra Santo Domingo de la Calzada over byerne Granon, Castidelgado, Viloria de Rioja, Vilamayor del Rio til Belorado.

Alt i alt en 23 - 24 km.

Alt sammen langs en trafikeret hovedvej N 120. Paa den maade har turen bare vaeret noget der skulle overstaet - at gaa til lyden af tung trafik er ej godt.
Jeg naaede da ogsa Belorado ved frokosttid, men syntes at det var for tidligt at stoppe - og i oevrigt gaar N 120 ogsaa igennem Belorado. Vejen har vaeret let, og passer fint til saadan nogen lavlandsbondeben som jeg er udstyret med, saa jeg fortsatte gennem Tostantos, Espinosa del Camino til Villafranca-Montes de Oca. Stadig langs den f...... N 120. Alt i alt er det blevet til en 35-36 km idag.

Ved saadan at aendre paa de etaper der er foreslaaet i rejseguiderne, bliver Caminoen pludselig anderledes. Nu er jeg paa herberger med ganske faa andre, og den "trafik" der er naar man starter og stopper i de samme byer er her ikke mellem to etaper. Det passer mig fint, for selv om det har vaeret en stor oplevelse at moede alle de mange mennesker, saa saetter jeg ogsaa pris paa at vaere for mig selv.

Jeg tror jeg vil fortsaette et par dage ude af sync med de store byer. Fortsaetter benene ogsaa i den form de har nu, saa kan jeg uden problemer hente et par dage ind over den kommende straekning.

Nu er det at gaa paa Caminoen ved at vaere en vane. Jeg har laert mig de spilleregler der er naar man er mange sammen. Mine ben er over den vaerste periode (haaber jeg) og jeg har ligesom fundet formen. Mit behov for foede undervejs har jeg ogsaa styr paa.

Det er interessant som Caminoen har sine etaper.

Rent landskabsmaessigt har jeg bevaeget mig fra golde bjerge, gennem det oevre Navarra´s stejle bjergsider, smalle dale og frodige skove - hvor geder og faar tegnede landbruge, til det nedre Navarras kvaeg og kornmarker. Videre derfra til La Rioja´s roede jord og frodige landbrugsland og er nu kommet til Castille y Leon. Her er landskabet blevet mere vidtstrakt og man kan se laengere. Der er en anden aabenhed over dette landskab, og jeg er ved at forberede mig mentalt til La Meseta, hoejsletten eller Campos Goticos (De Gotiske sletter).

Mentalt har turen bevaeget sig fra graensen til doedsangst, over fuldstaendig udmattet hed. Fra at vaere ny til at faa en masse venner og et sjovt socialt liv om aftenen og mange daglige hilsner. Nu kan jeg maerke at jeg er ved at forberede mig til de 2-300 km. som Mesetaen udgoer. Her er det vigtigt med udholdenhed, beslutsomhed og fokus. Jeg kan maerke at jeg traekker med lidt ind i mig selv og goer mig klar. Ikke saadan at jeg tror det er et problem, det goer jeg ikke. Jeg er nemlig god paa de lange straek. Men 2-300 km. uden saerligt afveksling er en opgave.

Et mindre problem jeg lige skal have styr paa er store byer. Jeg er ikke til store byer !!! Naar jeg kommer frem er jeg beskidt, stoevet og lugter som en gnu. Med andre ord, jeg passer ikke til storbyens fine cafeer og slentren rundt. Burgos kommer snart, og det er en stor by. Jeg kan se at bare forstaeder og industriomraaderne foer selve byen straekker sig mere end 10 km. Jeg er fristet til at hoppe paa en bus for at komme hurtigt ind til Burgos katedral og ud igen.. Der er en udbredt forstaaelse for at tage bus uden om industriomraaderne men jeg ved ikke rigtigt.

Jeg er ogsaa traet af herberger i de store byer, de er ofte meget fyldte - saa jeg skal lige have styr paa det. Og undskyld Burgos - jeg er sikker paa at du er en skoen by, men en anden gang, ikk?

Der er ikke noget at tage sig til her i byen, saa jeg vil forkaele mig selv med lidt broed, vand og en daase sardiner til aftensmad, maaske en haandfuld rosiner til dessert. Se, saa godt lever vi her i Spanien.

Thats all Folks !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar