Dag 13, 14 og 15

Dag 13.
Der skete ikke meget i Fromista. Saa jeg gik bare i seng.

Dag 14.
Jeg var virkelig lang tid om at komme ud af soveposen idag. Men da foerst jeg kom igang, var der god fart i benene. Jeg kunne noejes med at gaa fra Fromista de 20 km. til Carrion de los Condes idag, og uden at komme bagud i tidsplanen, men jeg var allerede fremme ved 12 tiden og det er lidt tidligt at stoppe. Dillemaet idag er blot, at naeste by ligger 18 kilomenter vaek. Og vel at maerke 18 kilometer ud af en naesten lige grusvej uden nogen form for variation.

Det var begyndt at smaaregne, saa jeg satte mig ind i kirken for at filosofere lidt. Bagerst i kirken var der opbygget en mekanisk tableau, som ved et tryk paa en knap lyste op og bevaegede sig. Her kunne man se Jesus foedsel i Bethlem udfoert af mange figurer. Der var haandvaerker der smedede, bagere der bagede, og  et bagtaeppe med engle og regnbuer. En flod af roedvin loeb gennem det hele. I centrum var stalden hvor de 3 vise maend bukkede i en uendelighed, mens en buttet, lyseroed og lyslokket Jesus vinkede kaekt. Jeg ved ikke hvad det er men der er noget roerende naivt over saadan noget. Det er baade morsomt og corny paa samme tid.
Jeg besluttede at faa lidt kaffe og tortilla, og det var en god ide, for nu vaeltede det bare ned med regn. Da jeg havde drukket kaffen var regnen holdt op. Lugten af vej efter regn er nu en betagende duft, og jeg besluttede at vove pelsen og tage ud paa den lange lige vej. Som sagt, en etape uden nogen ydre stimuli. Saa de maa komme inde fra. At gaa og gaa uden at aense hvor man er, er en meditation.
Vejen er Zen................................................... Det tog godt 4 timer at tilbagelaegge denne distance i absolut ensomhed og solskin. Saa da jeg kom til den lille flaekke Calzadilla de la Cueza, midt paa praerien, var det tid til at stoppe. Jeg havde da gaaet 38 km.
I loebet af eftermiddagen dukkede der nogle kendte ansigter op. Alle var synligt traette oven paa dagens etape. Vi var 8 gutter der spiste paa det lokale "vandhul". Maden var rigelig og ganske simpel. Der var en lidt overstadighed i luften. Udenfor oesregnede det.

Dag 15.
Jeg har sovet rigtig daarligt i nat. Vaagnede flere gange og havde nogle underlige droemme naar jeg endelig sov. Jeg er helt faerdig her til morgen. En af fortidens "daemoner" har stukket sit grimme ansigt frem, bedst som jeg troede den borte. Det har slaaet mig lidt ud af kurs. Brugte morgenen til at gaa og snoefte og have ondt af mig selv. Men saa kom det over mig; Hvorfor gaar du rundt og har ondt af dig selv i Spanien? Problemer er jo bare opgaver der ikke er blevet loest!
Jeg taenkte paa hvad jeg kunne goere, og saa kom det over mig. Jeg har jo baaret rundt paa en sten i min rygsaek, siden jeg besluttede mig for at gaa Caminoen. Stenen skal jf. traditionen laegges ved Cruz de Ferro og paa den maade symbolisere noget man vil laegge bag sig. Jeg har indtil nu ikke helt haft styr paa hvad der skulle laegges i stenen. Havde foerst taenkt at den skulle symbolisere min og min brors kvajede opvaekst. Men da jeg taendte et lys i Estalla for mine afdoede foraeldre, var det ligesom et kapitel der var afsluttet, og stenen skulle derfor have en ny mening.
Da nu "daemonen" begik den dumhed at stikke hovedet frem netop nu, stod det klart, at det er den der skal i stenen. Jeg har ikke plads til daemoner i mit liv laengere. Jeg har haft for mange i for mange aar. Jeg har proevet at leve med dem, proevet at indgaa et eller andet kompromis med dem, men det kan man ikke. Det er alt eller intet med daemoner.
Der er en grund til alting, ogsaa de daarlige. I dag var det min tur til at naa en ny erkendelse.Og tak for det. Om en uges tid er jeg ved Cruz de Ferro og en vaegt mindre i baade min fysiske og mentale bagage.

Traet og udmattet efter morgenens kamp har jeg besluttet at tage en hviledag. Jeg har kun gaaet 10 kilomenter i dag. Jeg ankom til en rar by Terradillos de los Temparions - en by grundlagt af Tempelridderne. Her dukkede det rareste lille herberg op. Her er kun rigtige senge - ingen koejsenge - og 4 personers rum. Der er restaurant, internet, og en lille butik. Saa her er jeg.

Idag vil jeg passe paa mig selv, faa ladet batterierne op og faa vasket toej. Jeg vil sove og spise og lave ingenting. Jeg har det fint med at falde lidt tilbage i raeset. De sidste par dage har der vaeret lidt for meget macho-raes over Caminoen. Nu maa de klare sig uden mig. Maaske der dukker nye kendte ansigter op. Hvem ved?

A pro pos - Tempelriddere. Dem har jeg taenkt en del over hernede. Det er takket vaere dem at Caminoen har udviklet sig. De stod for beskyttelse og blev velhavende af det. Faktisk opfandt de kreditkortet tilbage i middelalderen. Man kunne saette penge ind hos dem hjemmefra og saa haeve undervejs. Dermed roeg hele rejsebudgettet ikke hvis man blev overfaldet af roevere.
De var velsignet og udsendt af Rom til at starte med, men da de blev lidt for succesfulde, fandt Rom ud af at nu var de vist kaettere, og saa blev de udryddet - hele banden.

Jeg har aldrig haft tiltro til organiseret og institutionaliseret religion. Jeg synes ikke det har noget med de grundlaeggende kvaliteter i religionen at goere. Kirken fortaeller folk hvad de skal tro, taenke og mene og opnaar stor magt. En rigtig god forretning. Og alt sammen i Jesus navn. Var han ikke en fattig og ydmyg vandringsmand, der talte om naestekaerlighed, etik og moral.

Jeg er nok et religioest menneske, men mere paa den maade at jeg ser religion som et ophoejet maal man (individet) skal soege at indfri. Det handler om at blive det bedste menneske man kan blive, og aabne sit sind for andre og tage ansvar. Paa den maade ser jeg ikke forskel paa nogen religioner. Der har det samme udgangspunkt. Det er menneskene der mulighed for - enten at korrumperer ideerne og skaber doed og oedelaeggelse - eller at skabe liv og glaede.

Saa selvom jeg hygger mig med kunsten i kirkerne hernede, og ser kirkerum som rart sted at reflektere, saa tror jeg nok at jeg fortsat holder mig ude af nogen saerlig "forening"

Suk.. og tak for nu Henrik "The Demonslayer" Kehler, Terradillos de los Temparios, Spanien


-------------------------


Har nu sovet et par timer og er lidt friskere. Det er lidt koldt hernede i dag og meget stille. Jeg taenker meget over tingene. Mit liv, min familie, mine venner, mit arbejdsliv. De sidste 16 dage har vaeret en stor omvaeltning for mig. Jeg tror - nej jeg ved, at der vil vaere ting jeg vil goere anderledes naar jeg vender tilbage til Danmark.

Jeg har gaet halvdelen af Caminoen nu. Selvom det kun er 16 dage, er det som om at der er gaaet meget laengere tid. Saa mange oplevelser, saa mange skridt. At gaa hver dag er baade frydefuldt og smertefuldt. Det kan vaere virkelig haardt, benene vaerker, knaene er oemme, nakken og skuldrene er maerkede af at gaa med rygsaek pa 6 - 8 timer om dagen. Naar man rejser sig varer det lidt inden man kan rette sig helt ud. Det kan vaere meget kold, og meget varmt og nogen gange ogsaa vaadt.

Men alligevel. Ud paa vejen og videre. I dag gik jeg bag en pilgrim som tydeligvis har vabler paa foedderne hvert skridt gjorde ondt kan man se. Alligevel er det bare op at gaa. Den ene fod foran den anden. Der er mindre end 400 kilometer til Santiago.

Et par dage mere, og jeg er i Leon og dermed ude af Mesetaen. Saa kommer der bjerge igen, og snart staar jeg ved den sidste del af rejsen; Galicien.

Jeg er lidt bekymret for at Majbritt maaske ikke kan komme ned til mig. Al flytrafik er stoppet, hoerer jeg, p.g..a vulkanudbrudet paa Island. Det gaar jo ikke, det maa holde op. Jeg har en aftale med Majbritt og jeg savner hende rigtig meget og ser frem til at hun kommer. Saa maa den vulkan altsaa vente med sit udbrud mig her, og udbrud mig der,  til jeg er hjemme igen. Det synes jeg ikke er for meget at forvente

:)

1 kommentar:

  1. Hej Henrik
    En kaerlig hilsen fra Burgos
    Jeg saa la Concha paa min facebook inden afgang, da klaus havde skrevet dig en kommentar. Den 8. forlod vi Jean Pied de Port og i dag i Burgos. Superhyggeligt og superoemme foedder, mine spanske venner har mere travlt end jeg synes om, og i morgen er det 30 km slendren forladende Burgos.
    Lykke paa rejsen til dig, Que te vaya muy bien y buen camino chiquillo :-)
    Peter

    SvarSlet