Dag 22 og 23

Dag 22.

Pequena  Potala viste sig at vaere lige som jeg havde haabet.
Eftermiddagen blev brugt  i solskin og landsbyidyl. Jeg sad paa et tidspunkt og kiggede paa de graessende koer - hvor jeg dog godt kan lide koer - En af dem, en gammel kvie, syntes det var tid til at komme hjem og blive malket, saa hun broed bare igennem porten og gik hjem mod stalden. Bonden som havde dyrene boede i et lille hus, hvor han boede ovenpaa og dyrene boede nedenunder. Bonden selv havde travlt med ingenting og sad foran sit hus med en masse kyllinger omkring sig. Maaske er det et haardt og simpelt liv, men jeg tror faktisk at han scorer rimeligt hoejt paa livskvalitet.

Og sa var det endelig tid til at spise. Der var i den grad disket op til os - Langbord og 20 spisende pilgrimme. Vi fik den dejligste suppe, efterfulgt af en rigelig salat, derefter pasta cabonara og til sidst en desertcreme med kage. Til det broed, vand og vin ad libitum. Alt dette for 7 Euro, altsaa godt 50 kr. Sjaeldent har jeg vaeret i saa godt selskab. Efter maden d.v.s. ved 9 tiden lagde jeg mig ind paa min seng for at faa lidt ro. Der var i loebet af dagen dukket nogle unge studerende op, og efter maden spillede de paa guitar og sang gamle Beatles sange. Det var i den grad en fornoejelse at ligge og slappe af til lyden af sang og glade mennesker.
Behoever jeg at sige at jeg sov godt.

By the way. Vores hospitalero havde ved middagen gjort tydeligt opmaerksom paa, at paa hans herberg er der ikke noget med at staa vildt tidligt op og ud paa vejen. Her venter man med at staa op til musikken starter og det goer den kl. 6.30 - ikke noget med at have for travlt, det er Caminoen og der er tid nok.


Dag 23.

Morgenen starter med den smukkeste opera sopran der synger Ave Maria, og det med et lydniveau der sikrer at alle hoerer musikken. Doerene slaaes op med et hoejlydt Buenos Diaz og duften af ristet broed og kaffe. Hvis bare alle morgener var som denne.Jeg sad bare og smilede for mig selv mens jeg spiste morgenmad og vippede med taeerne, mens baade opera og gamle musical evergreens (Good Morning) loed i hoejttaleren. Alle smilte til hinanden, og saa var det tid til at gaa.

Opad og opad - de sidste hoejderygge ligger foran. Morgenen er koelig og behagelig, morgensolen i ryggen, alt er groent, hvidt, gult og lilla, fuglende synger og den smukkeste natur folder sig ud foran mig. Nogle paa vejen har sagt at O Cebreiro skulle vaere en haard og stejl tur, men det maerkede jeg ikke noget til. Efter 10 kilometer og en stigning paa lidt mere end 600 meter naade jeg frem til O Cebreiro hvor jeg kunne spise lidt frokost. Fik en speciel frisk komaelksost fra omraadet med kvaedegele til og en stor omelet og kaffe. Hele dagen har vaeret en absolut fornoejelse, det er det smukkeste landskab jeg endnu har gaet i hernede. Jeg er nu i Galicien og efter et par og tredive kilomenter er jeg kommet til Triacastela.Jeg har spist tidligt i dag, foerst Paella derefter oksekoedsboeffer (3 stk.) og en afslutning med en chokoladetaerte. Jo, jeg havde appetit i dag. En gang i mellem skal der noget braendstof paa.

Herberget jeg har valg ligger i en meget gammel bygning. Der er det der skal tid, men det er vist bare et af de steder hvor man sover. Maaske tager jeg fejl med det maa morgendagen fortaelle.

Ja og saa lidt om koer og andre dyr. Jeg er ret vild med koer. Det er rolige og godmodige dyr. De udstraaler en god energi og saa har de smukke oejne. Jeg tror at man bliver et lykkeligere menneske af at have den slags dyr omkring sig. Et andet dyr, som jeg ved Maize har vaeret bekymret for, er de vilde hunde. Det har jeg nu ikke haft de helt store problemer med. Folk har store hunde hernede, idag moedte jeg fx en stor hvid hund, jeg tror den var blandet af en stor spids og noget schaefer. Den kom hen til mig, men det var nu mere fordi den gerne ville klappes og laene sig lidt op af mig. Og det var jeg fint, for jeg elsker hunde og savner min egen. Jeg har dog haft et sammenstoed med en hund hernede. Det var i Virgin del Camino hvor der sad en lille Yorkshire Terrier (I ved dem med sloejte i haaret) foran et hus. Jeg proevede at hilse paa hunden, men den flejnede bare helt ud i et anfald af halvpsykotisk goeen og ville bide mig i haserne. Jeg var noed til at skraemme den vaek. Saa der var min forloebig vaerste hundehistorie

Ja, mere faar i altsaa ikke idag.

2 kommentarer:

  1. IHHHH!! hvor er det bare for fedt. at kunne gå direkte ind og læse om hvordan det går den vandrende pilgrim og om dine tanker og indtryk.undervejs. FANTASTISK;
    min lillesøster starter i pied de port på fredag. har lige været ude og se hendes udstyr og jeg tror hun er fuldt helgarderet hvad det angår, men hun har osse de der sommerfugle i maven
    Kh Trine

    SvarSlet
  2. Hej Henrik. Dejligt at læse at du klarede turen til O Cebreiro uden problemer, det må være dine kilometer i bjergene i starten der hjalp dig.
    I morges på vej til arbejde spillede de The Proclaimers:"I´m gonna be", kom til at tænke på dig og din Camino.
    "But I would walk 500 miles
    And I would walk 500 more
    Just to be the man who walked 1000 miles
    To fall down at your door"
    God tur

    SvarSlet