Dag 3 og 4

Nu ligner det noget...
I loebet af dagen er mine knaesmerter vaek. Jeg kan igen gaa normalt, det er helt vildt skoent. Dagens etape er heller ikke saa lang kun ca. 20 km. Fra Cizur Menor over Alto del Perdon (som markerede det sidste af Pyranaerne) og til Puento la Reina.

Men foerst lige en afslutning paa gaardsdagen. Efter ankomsten til Cizur Menor og et par timer i solen, besluttede jeg at faa noget at spise. En englaender som jeg havde moedt i Pamplona og jeg gik paa udkig efter et sted at faa den allesteds naervaerende Menu del Peregrino til 10 Euro. Mens vi spiste stoedte der 2 mere til selskabet en tysk og en italiensk pige, som ogsaa var i Larasoana dagen foer. Vi brugte  hele aftenen til at tale om Caminoen, bevaeggrunde for at gaa, katolicisme og buddhisme, og den faelles opfattelse af mange punkter som finde i de to religioner. Det var rigtig godt at faa det sociale med. De andre dage har jeg bare skullet igennem. Igen i nat sov jeg godt, jeg vaagnede dog midt om natten, fuldstaendig vaad af sved. Jeg taenker at det er al mageligeheden og giftstofferne der forsvinder fra kroppen. Jeg vaagnede da ogsaa op uden oemhed i kroppen og klar til en ny dag.

Dagens plusser:
  • Andre pilgrimme
  • Pilgrimsherberget i Cizur Menor

Dagens minusser:
  • Stejle nedstigninger og mudder
Dagens sukkertal:
7.00/8.3-9.30/5.6-11.00/8.3-14.45/5.0-18.30/8.3-21.30/9.8

Dag 4

"Hvordan gaar det med Deres braekkede ben? Jo. tak det er gaaet helt over!"

Hvor er det bare dejligt ikke at vaere smerteplaget laengere. Vidunderlig dag. Lidt rimfrost til at starte med, men saa snart solen er oppe er det lunt og godt. Foraaret er kommet nu, og jeg her grebet mig selv i - flere gange i dag - at gaa og le uden nogen saerlig grund :)

Samtalerne i gaar aftes har sat en masse tanker igang. Vi talte om vejen, og om at gaa igennem de smerter og gener der kommer. Det er lidt som Zen meditation. Man maa laere at abstrahere fra sit "jeg" der helst vil slappe af og ikke anstrenge sig. Et "jeg" der hele tiden oensker at goere opmaerksom paa sig selv. Det "jeg skal ignoreres til en vis grad for at afdaekke en stoerre sammenhaeng.

Jeg har vaeret taendt af mange tanker idag.

En anden vigtig filosofisk pointe der opstod i mit hovede idag, og som har relation til gaardsdagen, er; at goere gode gerninger. Jeg taenker her paa den anerkendte taoist Peter Plys, i historien om hvordan Plys og Grisling bygger et hus til Aesel. Plyds og Grisling synes det er trist at Aesel tilsyneladende ikke har et hus, saa de beslutter at goere noget ved det. Efter at have ledt efter egnede byggematerialer finder de tilsidt en masse braedder nede ved floden. Efter megen moeje og besvaer faar de to venner slaebt alle braedderne hjem til sig selv for at stable et mildest talt intermistisk hus sammen. Stolt praesenterer de deres vaerk for Aesel, som trist svarer, at han da godt nok havde et hus nede ved floden som han selv havde bygget og var glad men som nu er forsvundet, men at det nye hus nok ogsaa kan bruges. Det var lidt om at goere gode gerninger. Det er ikke altid nok at have intentionen, man maa ogsaa kunne saette sig ind i andres oensker og behov.

Rytmen i Caminoen er ved at komme ind i kroppen. Jeg staar op, goer mig klar, og tager afsted mens det endnu er moerkt. Morgenmaden spiser jeg naar solen rammer mig, saa sidder jeg et smukt sted og spiser broed og ost med vand til.  Frokost er paa samme maade. Er jeg heldig kommer jeg forbi en bar hvor jeg kan faa Cafe con Leche (dem er der ikke mange af, saa for en kaffedrikker som mig er det lidt en kold tyrker).

Jeg troede - inden jeg tog afsted - at jeg ville vaere taendt paa at gaa lang og opnaa resultater, gerne lidt laengere en turguiden foreslaar hver dag.. Hvor kom den tanke fra? Fakta er, at jeg er en snart 51 aarig mand, der har diabetes, en hjerteoperation bag sig samt en meniskoperation i hoejre knae. Det ved jeg nu, saa tal lige om afstemning af realiteter.
Caminoen er god til realitetscheck.
Naeh.. jeg hygger mig. Jeg tager tingene i det tempo de kommer. Mange andre pilgrimme vandre afsted i hoejt tempo - fra det ene herberg til det naeste. Ikke mig. Min fysik paalaegger mig at faa vejret en gang i mellem. Saa er det jeg loefter hovedet og ser hvor jeg er ! Det goer man ikke naar man har travlt, saa har man mere fokus paa stien foran for ikke at snuble over en sten eller traede forkert. Jeg kigger paa rovfuglene der haenger over landskabet og lytter til laerkens sang. Jeg ser ud over det vildt smukke baskiske landskab og taenker paa de mange indtryk jeg har faaet. Fx i dag hvor jeg gik igennem en lille afsidesliggende landsby hvor lyden af og lugten af koer var naervaernde. Det fik mig til at mindes min barndoms ferier paa Fyn hvor jeg tit opholdt mig ude hos kalvene fordi der var en god og tryg lugt - det gjorde mig glad. Da jeg kom ind i Puente la Renia saa jeg en storkerede oppe taarnet paa byens gotiske kirke. To storke spankulerede rundt om reden. Det ser man aldrig i Danmark mere.

Mange af de andre pilgrimme soeger smaa restauranter, cafeer og barer for at faa mad. Jeg foretraekker at koebe mad andre steder. Idag fandt jeg en ny faareost her fra Navarra samt en salami picante i en gennemfoert laekker slagter/viktualieforretning. Ogsaa en god bager blev det til og en groenthandler. Saa hvorfor skulle jeg noejes med en kedelig papsanwich pa en cafe. I oevrigt har jeg ikke rigtig lyst til at vaere sammen med andre i dagtimerne. Jeg har altid vaeret lidt af en ensom ulv, og ensomme ulve trives paa Caminoen. Det er rart at moede andre og sige ¿Hola? i loebet af dagen. Det er rigtig hyggeligt at traeffe andre om aftenen paa herbergene, men dagene er mine egne - kun mine.

En anden lille episode; Idag gik jeg forbi en kridhvid statue af Jomfru Maria som stod paa ruten med en lille stenbaenk foran. Jeg hilste med den traditionelle buddhistiske hilsen: Ret tanke, ret tale, ret sind. Det taenker jeg ikke at hun tog anstoed af. Det er jo det det handler om ; ret tanke, ret tale, ret sind, ogsaa i kristendommen. Jeg taenkte, at alle religioner har en kvindelig guddom, om det er den hellige jomfru, Den hvide Tara eller hvad hun nu hedder i de forskellige religioner. Jeg synes der er helt paa sin plads med en hyldest til kvinderne. Saa her er mit tak til kvinderne i mit liv.

I gaar var jeg som sagt paa et rigtig hyggeligt sted. I dag er jeg paa et nybygget apostolsk herberg hvor alting virker og er rent og bekvemt. Jeg har faaet et langt bad, vasket al toejet og ryddet op i tasken. Hvad aftenen bringer maa I vente med til i morgen.

Dagens Plusser
Zinksalve - Tak til Renè for at insistere paa at jeg tog zinksalve med. Gnavsaar er ikke gode, men zinksalve klarer aerterne
Kort etape idag - tid til at restituere
Benene virker igen.

Dagens Minusser
ikke nogen

En glad pilgrim :)

2 kommentarer:

  1. Dejligt at læse om en glad Pilgrim. Du er formentlig kommet igennem muren og ud på den anden side. Så er det bare om at suge til sig af nektaren. Sindet er forunderligt og de negative ting vil det helst fortrenge. Derfor er det også vigtigt at fokusere på smukke ting vi oplever, for det er dem vi lever af i det lange løb.
    Fortsat god tur Traver.

    SvarSlet
  2. En skøn blog det er en fornøjelse at læse bliver helt glad og drømmer mig ind i caminoens land

    SvarSlet