Dag 15, 16, 17 og 18

Ja, saa er jeg her igen. Der har lige vaeret et par dage uden internet.

Dag 15

Tjah.. det var jo min hviledag i Tempelridderbyen. Godt sted at vaere, dejligt hjemmelavet mad (jeg spise faktisk 3 retter mad til frokost og igen 3 retter mad til aftensmad). Mine batterier var virkelig flade, og det gjorde godt med en rolig dag.

Dag 16

Efter en god nattesoevn gik jeg tidligt videre fra Terradillos de los Templarios, uden at have faaet morgenkaffe! Foerste by San Nicolas del Real Camino - ingen kaffe de aabner foerst kl. 9, videre. Jeg naaede til en lidt stoerre by Sahagun efter ca 2,3 timer og foerst der var der kaffe! Ja, det er ikke smaating man udsaettes for hernede. Tilgengaeld vil jeg gerne fremhaeve netop denne kaffe, for jeg fandt et konditori der lige havde aabnet. Mmmm. kaffe og kager til morgenmad..
Saaledes opkvikket fortsatte jeg til - det som jeg troede var - dagens maal; Calzada del Coto ca. 18 km.vaek. Det var dog alt for tidligt at stoppe syntes jeg, men der var det ene lille problem. Naeste etape gaar over et meget oede omraade hvor der kun er en by paa vejen. Jeg taenkte ok, og saa derudaf. Det er nok den mest oede straekning jeg har gaaet hernede. Ingen mennesker, ingen dyr, ingen huse, kun steppeagtige sletter med spredt krat. Saadan gik jeg i 2 timer indtil jeg naaede den eneste by paa straekningen. Og her laerte jeg at ensom har et navn nemlig : Calzadilla de los Hermanillos.

Byen var hvad man i en Hollywoodfilm ville kalde "a one horse town". liggende midt ude i ingenting. Helt doed virkede den til at vaere. Og saa var det jeg bemaerkede at der var skudhuller i alle vejskilte og gadeskilte. Taenk engang hvordan en loerdag aften ser ud her. Jeg kunne konstatere at saa stille et liv som denne by kunne tilbyde ikke var noget for mig. Men.... der var 2 timer ind til byen, men 4-5 ud paa den anden side, saa efter en overdaadig frokost bestaaende af en daase sardiner, toert broed og vand begav jeg mig ud paa en laengere tur. Alt i alt var dagsetapen paa 47 kilometer foer jeg naaede civilisationen igen, i form at en landsby ved navn Reliegos.
Ok herberg, ikke noget at skrive hjem om men der var varmt vand i bruseren. Jeg moedte en skotte som jeg tidligere har spist sammen med og vi besluttede at finde ud af hvor man kunne faa noget at leve af i denne by. Et sted var der, fyldt med lokale maend der spillede kort, saa fjernsyn og roeg cigaretter - mange cigaretter. Hernede har man nemlig ikke erkendt at rygning inden doere er noget giftigt stads man skal holde sig fra. Faktisk saa ryger de paa alle barér o.lign. Og en anden besynderlig vane, de smider skodderne paa gulvet. Ingen askebaegere i Spanien, bare ned paa gulvet med det hele...

Naa men maden var faktisk rigtig god, saa efter at have spist hed den bare godnat for mit vedkommende.

La Meseta er ved at faa krammet paa mig

Dag 17.

Ny dag, denne dag mod Leon. En kort tur foer hovedvej N 120 og forstaederne og industrikvartererne startede. Ensformighed, staerk trafik, troestesloeste bebyggelser, lossepladser og skilte med Til Salg eller Til Leje alle vegne. Relative nye industribygninger med ruderne knust af stenkast. Saadan foregik hele formiddagen.

Leon - en dejlig storby, men som jeg har sagt tidligere, ikke naar man er pilgrim.
Jeg besoegte dog katedralen. Og hvilket syn moedte mig dag jeg traadte ind. Aldrig har jeg set saa smukke glasmosaikker. Den smukke gotiske kateral med sine slanke soejler og hoeje spidse vinduer. Mosaikker der forestiller bibelske scener, mosaikker med de smukkest blomster motiver. Ja, jeg bliver altsaa helt roert naar jeg ser saa smukke ting. Det er fantastisk hvad mennesker kan praestere naar de arbejder for et hoejere formaal. Imponerende.

Eller bare de noedvendige indkoeb og saa gennem forstaeder ud igen. Jeg - igen af N 120 - gik ca 10 km. til en forstad med det smukke navn Jomfruen ved Vejen: Virgen del Camino. Trods det smukke navn var byen ikke specielt interessant. De havde dog et fremragende nyt herberg, hvilket klart er et plus. Det er altid rart naar man kommer til et sted hvor der er en vaskemaskine saa alt vandretoejet kan faa en tur. Stoevet det bliver man.

Jeg koebte lidt ind til at lave lidt mad paa herberget, og moedte saaledes et par hollandske piger, en fyr fra Schweiz og en amerikaner, saa vi spiste mad sammen ud fra det vi havde. Hyggelig aften med nye mennesker, dejligt.

Dag 18.

La Meseta, ja jeg er stadig paa mesetaen helt frem til Astorga. Dagens etape er en heldagssceance i selskab med den gamle bekendt N 120 hovedvej. Altid fyldt med tung trafik der koerer meget hurtigt. Jeg overvejede noeje om ikke jeg skulle "snyde" og tage en bus til Astorga, for simpelthen at komme videre. Jeg gik en times tid derudaf indtil jeg kom til en lille by Valverde de la Virgen. Besluttede mig for at lade princip vaere princip og saa tage bussen. Nu var det nok med Mesetaen og hovedvej N 120. Der kom dog ingen bus, men i stedet et par pilgrimme. Jeg flovede mig lidt over det, og besluttede at gaa lidt videre. Gik til San Miguel og ventede igen paa bussen. Denne gang kom den, der stod Astorga i frontruden, men den stoppede sgu´ikke. Jeg taenkte at det da maa vaere karma (den filur) der lige gav mig en laerestreg, og saa var det slut med skumle planer om at skulke og tage busser.

Saaledes har jeg vandret i trafikstoej langs N 120. Ingen spaenden indtryk, ingen ro til tanker, kun gaa, gaa og gaa,.
Jeg har gjort holdt i Hospital de Orbigo, hvor jeg kom til det smukkeste gamle herberg. Jeg bor i et flere hundrede aar gammelt hus, som emmer af god karma. Her moedte jeg ogsaa gamle bekendte, som jeg troede var ude af min Carmino, saa der var nok en god grund til at jeg skulle gaa helt herud. Jeg stopper med at laegge planer og tager tingene som de kommer.

Der er nu kun 287 kilometer til Santiago saa det er jo lige rundt hjoernet. Imorgen begynder landskabet at aendre sig, og snart er jeg paa vej op i bjergene igen. Saa farvel til Mesetaen, du var taet paa at faa mig,,..

Jeg kom lige til at taenke paa en saetning jeg laeste paa herberget i Santa Domingo de la Calzada:

"Naar du har fundte din vej, saa hold fast ved den, elsk den og lev den med passion"

Til naeste gang jeg finder en computer - Henrik

3 kommentarer:

  1. Hej Henrik
    Super godt gået du har det i dig. Det der med bus hvad er nu det.
    Rene

    SvarSlet
  2. Hej HEnrik!
    hvor er det bare rigtig skønt at følge dig på din vej til Santiago de compostella. både sjovt og klogt og nærværende beskrevet og oplevet.
    sidder selv her i stuen og drømmer mig ned under mælkevejen og galliciens frodighed.og den der duft og gøgen der fulgte os hele vejen. glæder mig til næste nyt, (må nok sige at du går hurtigt) med stok over sten KH trine

    SvarSlet
  3. Hej Henrik
    Dejligt at følge dig her på siden, jeg er imponeret over at du har overskud til at skrive så meget og så dybsindigt. Når du kommer til Vallafranca Del Bierzo så forsøg at overnatte på Ave Fenix Pilgrims hospital, der kan du få healet dit knæ så det bliver næsten som nyt. Der er en helt eventyrlig og healende atmosfære.

    SvarSlet